Hvordan omsætter vi uretfærdighed og drømme til systemisk forandring? Hvordan skaber vi nye institutioner, som bevæger verden? Og hvordan bliver vi bedre til at klæde vilde iværksættere på, så flere lykkes?
Dét undersøger vi til denne times workshop, hvor vi sammen finder eksempler på vildt iværksætteri og får idéer til, hvordan en prototype til en skole kunne se ud.
Verden har brug for aktivistiske iværksættere, der med indignation i den ene hånd og kærlighed i den anden tør udfordre det bestående og skabe mere bæredygtige og fællesskabsbaserede virkeligheder – hvad Utopia drømmer om at understøtte.
Utopia udspringer af demokratihuset Sager der Samler, som i tolv år har hjulpet borgere med at omsætte frustration og drømme til handling. Skolen skabes i et samarbejde mellem
Sager der Samler, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), The Kitchen (Aarhus Universitets iværksættermiljø) og Kooperationen - og bygger dermed bro mellem borgerdrevne initiativer, aktivistiske bevægelser, demokratisk ejede virksomheder og den entreprenante universitetsverden.
Programpunktet afholdes:
Dato: 30. oktober
Tid: kl. 10:15-11:15
Tilgængelighed: Workshoppen foregår på dansk.
Foto: Sager der Samlers eget arkiv