Over hele landet spirer nye fællesskaber frem, der arbejder for grønnere og mere samfundsansvarlige landbrug, råvarer og måltider. Nogle bygger videre på eksisterende strukturer, mens andre skyder op som nye skud i økosystemet. Fælles for dem er ønsket om at gentænke livet på landet, både over og under jordens overflade, forbindelsen mellem land og by, maden og fællesskabet.
Som en del af Madland Madsystemskole inviterer og samler Madland til møde og samtale med en række af de mest driftige og nytænkende aktører fra ungebevægelser og organisationer, der arbejder med forandring af madsystemet på hver deres måde og danner grobund for et styrket samarbejde og bevægelse mellem fællesskaber som Økologisk Ungdomsbevægelse, Frie Bønder – Levende Land, FLOR under Danmarks Naturfredningsforening, Madland og mange flere.
Mød blandt andre:
• Rasmus Dose Sandorff fra Den Økologiske Ungdomsbevægelse
• Marie Rørby fra Levedygtigt Landbrug og Den Grønne Ungdomsbevægelse
• Mathias Sejer Damgaard fra Permakulturskolen
• Tobias Unger Coff fra Københavns Fødevarefællesskab
• Clara Sophie Storm fra Madland
Samtalen bliver desuden startskuddet til stiftelsen af en ny samlende bevægelse for ungefællesskaber for ansvarlige madsystemer. Efter samtalen fortsætter vi over et måltid kl. 18.00-19.00. Det bliver det første i rækken af Økologiske Fællesspisninger i København. Her samles ungebevægelser og deltagere til samtale og samvær omkring bordet.
Deltagelse i samtale og fællesspisning kræver tilmelding via Madland og billet til FABRIKA. Samtalen bliver til med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Om Madland: Madland er et madpolitisk samlingspunkt og fællesskab for og fra mikrolivet. De samler, krydsbestøver og sætter scene til et økosystem af madsystembrydere, der gentænker og forandrer samfundsansvarligt mod resiliente lokale madsystemer og global retfærdighed.
Programpunktet afholdes:
Dato: 30. oktober
Tid: kl. 16:15-19:00 (Fællesspisning 18:00-19:00)
Tilgængelighed: Afholdes på dansk.
Foto: Liv Kastrup