Tilbage til programmet

Mød spirende igangsættere, der skaber morgendagens Nørrebro m. Ignite NEB

af circa cph m.fl.

Mød tre spirende igangsættere, når de præsenterer lovende nye initiativer for morgendagens nabolag.

Bispeengen på Nørrebro er et kvarter, der har mærket, hvad der sker, når man slår sig sammen om lokal forandring! Kræfter fra kvarteret og byen i øvrigt har gennem Ignite arbejdet på at udvikle initiativer med afsæt i lokale behov og muligheder. Faktisk har de gjort det så godt, at tre af dem nu hver især får smidt en pose penge i nakken, så idé kan gøres til virkelighed - til glæde for kvarteret og til inspiration for os alle.

Idag løfter vi sløret for og fejrer de tre hold af ildsjæle og forandringsagenter, der vil styrke lokale forbindelser, sammenhold og muligheder i Bispeengen og videre ud i byen. Kom og hør om, hvordan de vil skabe alt fra sjældne møder på tværs af generationer på livsbekræftende vis, over rummelige arbejdspladser ved hjælp af traditionel madkultur, og til tryg bevægelighed, gennem et helt særligt lyskunst-projekt med kvarterets unge kræfter ved roret!

Om circa cph: I cirka cph er vi på mission for at drive retfærdig grøn omstilling fra rødderne og op - ofte helt stedsspecifikt og med dem det handler om ved roret. Det gør vi som konsulentkooperativ og samarbejdspartner for private og offentlige organisationer og fællesskaber. Du møder her stifterne, Kai og Emil, samt repræsentanter fra de tre udvalgte vinderhold fra Ignite.

Ignite NEB i København er arrangeret af cirka cph i samarbejde med Områdefornyelsen Bispeengen (Københavns Kommune), URBAN 13, Nørrebrobyggerne og Meaningful Entrepreneurship. Ignite er støttet af EIT Community New European Bauhaus.

Programpunktet afholdes:
Dato: 30. oktober
Tid: kl. 16:30-17:30
Tilgængelighed: Afholdes på dansk og dele på engelsk.

Foto: Eduard Brotac

Se instagram