I marts sidste år traf vi en usædvanlig beslutning på Impact Insider: Vi begyndte at optage vores egne interne samtaler i og omkring vores lille formålsdrevne medie.
Vores intention var at vise – helt tæt på – hvordan det er at arbejde med at skabe forandring i samfundet. At få et højere formål og en sund forretning til at mødes. Vi var sikre på, at der var noget at lære – for andre og for os selv. Men vi anede ikke, hvad vi gik ind til. De følgende måneder blev et vanvittigt ridt, der kom til at trække store veksler på os. Vi kom ud i en gevaldig slingrekurs. Forretningsmæssigt. Og menneskeligt.
Ved denne lyttesession inviterer vi dig med ind i Impact Insiders inderste hjertekammer. Du kommer med ind, hvor det virkelig gør ondt. Hvor de beslutninger, der træffes, kan betyde liv eller død for vores lille biks.
Vi hører episoden sammen, og bagefter kan du stille spørgsmål til Impact Insiders stifter og ansv. chefredaktør Carsten Terp
Om:
Impact Insider er et kritisk og konstruktivt nyhedsmedie, der gransker, hvad der kommer ud af de ressourcer, det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet investerer i at skabe positiv samfundsforandring.
Carsten Terp er stifter og ansv. chefredaktør. er uddannet journalist og har tidligere arbejdet for blandt andre Tænk, Ugebrevet A4 og Altinget.
Programpunktet afholdes:
Dato: 31. oktober
Tid: kl. 13:15-14:15
Tilgængelighed: Afholdes på dansk.
Fotokreditering: Nikolaj Neven / Anne Skjerning