Kom og dans, når $MALIKK fyrer op under Fabrika og markerer afslutningen på festivalen med en energiudladning af en koncert!
Den dansk-grønlandske undergrundsartist $MALIKK bringer med sin musik den rå punkede Beastie Boys-energi tilbage på scenen i både Danmark og Grønland. Med singlerne “ALEE!” ,“DOPE!”, “FLIP!” & “SUKUUS!” sætter han fokus på identitet, ungdom og forskellighed leveret gennem hooks, man råber med på, hårde beats og en sceneoptræden, der insisterer på bevægelse.
Hans kommende album “KALAK PUNK” (2026) er en hyldest til energi og dansk og grønlandsk kulturel kontrast. Her bygger han bro mellem Nuuk og København og genintroducerer punkens fællesskab i moderne nordisk hiphop.
Som opvokset i Nuuk og flydende på både grønlandsk og dansk, står $MALIKK som en ny, kompromisløs stemme i nordisk undergrund: Særlig, rå og sprængfyldt med attitude og en energi, der må og skal opleves live.
Programpunktet afholdes:
Dato: fredag d. 30. oktober
Tid: 19.30
Tilgængelighed: Højt lydniveau